behandling med embryoner

Behandling med embryoner

Få donoræg fra din foretrukne Cryos donor befrugtet og leveret som embryoner til din klinik til oplægning.

Hos Cryos Clinic kan du tilpasse din ægdonationsbehandling efter dine præferencer og behov. Ønsker du at bruge donoræg fra en Cryos ægdonor til oplægning på en anden klinik, kan du vælge behandling med IVF/ICSI (embryoner), hvor befrugtningen af donoræggene sker hos Cryos Clinic. Herefter sendes de brugbare embryoner (blastocyster) til din lokale klinik, som kan foretage oplægningen.

Fordele ved at vælge behandling med IVF/ICSI (embryoner)

  • Højere chance for graviditet med embryoner fremfor ubefrugtede æg
  • Færre æg (oocytter) er nødvendige, hvilket kan reducere prisen
  • Oplægning kan finde sted på din lokale klinik.

Læs mere om processen og dine muligheder nedenfor.

Befrugtning af donoræg i laboratoriet hos Cryos Clinic

Sådan fungerer det

Når du bruger en ægdonor fra Cryos, kan du vælge at lade Cryos Clinic stå for hele behandlingen eller involvere en anden klinik til dele af processen. Læs om hvert trin og dine muligheder her.

 

Sådan kommer du i gang

Følg trinene i vores online bestillingsproces, hvis du vil have behandling med donoræg fra Cryos:

  1. Find din ægdonor.
  2. Ved behandling med IVF/ICSI (embryoner) vælger du det ønskede antal embryoner.
  3. Angiv om du vil bruge sæd fra en partner, en Cryos donor eller en donor fra en anden klinik/sædbank, og hvem der skal arrangere leveringen af sæden til Cryos.
  4. Vælg, hvordan du vil fortsætte: Få embryonerne sendt til din klinik, opbevar embryonerne hos Cryos, eller få oplægningen foretaget hos Cryos Clinic.
  5. Tilføj betalingsinformationer og afslut din ordre.

Når du har færdiggjort din ordre, sender vi dig en bekræftelsesmail og påbegynder behandlingen af din ordre. Hvis du har valgt en donor markeret som ’Upon request’, vil ægdonationsprocessen nu påbegyndes.

Blastocyst-garanti

Hos Cryos Clinic tilstræber vi at levere æg og embryoner af allerhøjeste kvalitet. Men da udviklingen af embryoner er en kompleks biologisk proces, der afhænger af kvaliteten af både æg og sæd, er der en risiko for, at behandlingen ikke resulterer i brugbare blastocyster.

Hvis du bestiller behandling med IVF/ICSI (embryoner) med både æg og sæd fra Cryos-donorer, garanterer vi befrugtning og udvikling af mindst én blastocyst (embryon på dag 5) før nedfrysning. Udviklingen af embryoner bliver dokumenteret med timelapse-udstyr. I de sjældne tilfælde (<5%) hvor garantien træder i kraft, tilbyder vi en ny behandling uden beregning. Vær opmærksom på, at den samme donor ikke nødvendigvis er tilgængelig til næste behandling.

Garantien omfatter kun behandlinger med både donoræg og donorsæd fra Cryos, da vi her har fuld kontrol over hele processen og kan garantere sæd af høj kvalitet. Garantien kan ikke udvides til behandlinger med partnersæd eller donorsæd fra andre klinikker eller sædbanker, da vi ikke kan sikre kvaliteten af sæden.

Hvad er prisen for behandling med IVF/ICSI (embryoner)?

Prisen for behandling med IVF/ICSI (embryoner) starter ved EUR 3.959 for et enkelt embryon, eksklusive forsendelse. Prisen varierer afhængig af dit valg af ægdonor. Hvis du bestiller flere embryoner, får du mindst 20% rabat på hvert ekstra embryon.
Prisen inkluderer:

  • Behandlingsforløb (inklusive konsultation, gennemgang af sygdomshistorik, diagnose og journalføring)
  • Ægdonorbehandling (inklusive screening, tests, medicin og ægudtagning)
  • Behandling med IVF eller ICSI (befrugtning af donoræg i laboratoriet)
  • Dyrkning af befrugtede æg til blastocyst-stadiet
  • Timelapse overvågning af embryoner
  • Nedfrysning af embryoner (hvis relevant)

Hvilke ægdonorer er tilgængelige?

Hos Cryos kan du vælge blandt verdens største udvalg af ægdonorer. Vores ægdonorer har gennemgået en omfattende screeningproces, der bl.a. inkluderer:

  • Vurdering af donors og hendes families helbreds- og sygdomshistorik
  • Klinisk undersøgelse
  • Psykologisk vurdering
  • Screening for smitsomme og arvelige sygdomme

Hver ægdonor har en profil i vores online donorsøgning, hvor du kan se en lang række informationer som en hjælp til at finde det rette match. Basisprofiler indeholder grundlæggende informationer, mens Udvidede Profiler indeholder langt flere informationer, såsom en detaljeret liste over fysiske karakteristika, børnebilleder, en håndskrevet hilsen, en stemmeoptagelse og mere.

Ægdonorer hos Cryos er enten ID Release eller Non-ID Release, afhængig af om de har accepteret at lade Cryos dele deres identificerende oplysninger med donorbørn, der er fyldt 18 år. 
Vær opmærksom på, at ikke alle lande tillader alle donortyper. Foregår oplægningen i Danmark, kan du vælge mellem alle donorer. Hvis oplægningen skal ske i et andet land, skal du sikre dig, at den pågældende donor må benyttes der.

Læs mere om de forskellige donortyper her.

Cryos Clinic påtager sig ikke ansvaret for at sikre overholdelse af lokale regler uden for Danmark. Det er dit ansvar at verificere og overholde de juridiske krav i dit behandlingsland. 

 

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg få mere end et embryon?

Ja, du bliver bedt om at angive et ønsket antal embryoner. Hvis der udvikles flere blastocyster end det ønskede antal, får du disse med uden ekstra omkostninger. 

Hvad er forskellen på ubefrugtede æg (oocytter) og befrugtede æg (embryoner)?

Den primære forskel på ubefrugtede æg (oocytter) og befrugtede æg (embryoner) er, hvor de er i udviklingen. Ubefrugtede æg (oocytter) skal først befrugtes, før de kan bruges til oplægning, og i den proces vil ikke alle æg udvikle sig til brugbare embryoner. Klinikker anbefaler typisk at bruge mindst seks ubefrugtede æg til en behandling, da ikke alle oocytter vil udvikle sig til brugbare embryoner.

Nogle æg vil måske slet ikke blive befrugtet, og andre vil ikke udvikle sig helt til blastocyst-stadiet. Det betyder, at antallet af embryoner, der kan bruges til oplægning, er usikkert.

Når du bestiller befrugtede æg (embryoner), får du derimod blastocyster, der allerede er udviklet til et avanceret stadie. Det giver en højere chance for graviditet samt større forudsigelighed i din behandling, da du dermed ved præcis, hvor mange brugbare embryoner du har. Da du typisk kun vil skulle bruge et eller to embryoner til at opnå graviditet, vil det ofte være en mere omkostningseffektiv løsning at vælge behandling med IVF/ICSI (embryoner), og du vil dermed reducere den samlede pris for din behandling.

Hvor længe kan befrugtede æg (embryoner) opbevares?

Ifølge dansk lovgivning må embryoner opbevares indtil den dag, modtageren fylder 46 år. Herefter skal embryonerne destrueres. Det betyder, at enten oplægning eller forsendelse af embryoner fra Cryos skal være gennemført, inden du fylder 46.