Behandlinger hos Cryos Clinic
Det er stort - og måske lidt overvældende - at skulle i gang med at lave et barn. Hos Cryos Clinic er vi her for dig - uanset om du er klar til at starte behandling eller blot er ved at undersøge dine muligheder. På denne side kan du få et overblik over de behandlinger, vi tilbyder hos Cryos Clinic. Forhåbentlig kan det give dig en ide om, hvad der kunne være relevant for dig.
Der findes forskellige behandlinger med donorsæd og -æg, og det er helt okay, hvis det er svært at kende forskel og finde ud af, hvor du skal starte, eller hvilken behandling der er relevant for dig. Hos Cryos Clinic gennemgår vi dine muligheder under den indledende konsultation, og sammen planlægger vi et behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i din personlige situation, ønsker og behov.
Hvis du gerne på forhånd vil blive klogere på de forskellige muligheder og mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig, kan du her få et overblik over de forskellige behandlinger, vi tilbyder hos Cryos Clinic. Du kan også følge linket her, for at se Julie fra Cryos Clinic forklare forskellen mellem behandlingsmulighederne hos Cryos Clinic.
Før du læser videre, ønsker vi at gøre opmærksom på, at ifølge dansk lovgivning for fertilitetsbehandling må kvinden der skal behandles, ikke være fyldt 46 år.
Behandlingsmuligheder hos Cryos Clinic
Behandling |
Beskrivelse |
Målgruppe |
Pris |
ICI med donorsæd |
Selvinsemination med donorsæd uden brug af medicin. |
Singler og par, der har brug for behandling med donorsæd, uden kendte (kvindelige) fertilitetsproblemer. |
Starter ved |
IUI med donorsæd |
Insemination med donorsæd. Behandlingen foretages af en sundhedsfaglig person. |
Singler og par, der har brug for behandling med donorsæd. |
Starter ved |
IVF med donorsæd |
Befrugtning af egne æg med donorsæd i vores laboratorium. Herefter lægges et æg op i livmoderen. Involverer hormonstimulation af ægproduktionen. |
Singler og par med kendte fertilitetsproblemer eller som har haft flere mislykkede behandlinger med IUI eller ICI. |
Starter ved |
Partnerægdonation (ROPA) |
Befrugtning af én partners æg med donorsæd i vores laboratorium. Herefter lægges et befrugtet æg op i livmoderen på den anden partner. Involverer hormonstimulation af ægproduktionen og hormonbehandling for at forberede livmoderen på graviditeten. |
Lesbiske par der har brug for donorsæd |
Starter ved EUR 6,525 |
Behandling med donoræg |
Befrugtning af donoræg med partnersæd i vores laboratorium. Herefter lægges et æg op i livmoderen. Involverer hormonbehandling for at forberede livmoderen på graviditeten. |
Par, der ikke kan blive gravide med deres egne æg. |
Starter ved |
Dobbeltdonation |
Donoræg bliver befrugtet med donorsæd i vores laboratorium. Herefter lægges et æg op i livmoderen. Involverer hormonbehandling for at forberede livmoderen på graviditeten. |
Personer eller par, der har brug for både donorsæd og donoræg. |
Starter ved |

ICI med donorsæd (selvinsemination)
Intracervikal insemination (ICI) med donorsæd er den enkleste metode til at opnå graviditet gennem fertilitetsbehandling. Donorsæden placeres nær livmoderhalsen ved hjælp af en lille sprøjte. Inseminationen udføres af dig eller din partner, hvilket gør ICI til et populært valg blandt dem, der ønsker at blive gravide uden medicinsk indgriben. ICI er mindre invasiv end andre fertilitetsbehandlinger og kan være en mere privat og behagelig løsning til en overkommelig pris. ICI kræver ingen brug af medicin.
Hvem er ICI med donorsæd relevant for?
- Personer og par, der ønsker en simpel behandling: ICI er en mulighed for dem, der ønsker en behandling med mindst mulig indgriben. Denne behandlingstype giver desuden mulighed for selv at udføre inseminationen i et privat og afslappet miljø.
- Kvinder uden kendte fertilitetsproblemer: Hvis den person, der forsøger at blive gravid, ikke har kendte eller tegn på fertilitetsproblemer, kan ICI være en god mulighed for at opnå graviditet.
Læs mere om ICI med donorsæd behandling her.
IUI med donorsæd
Intrauterin insemination (IUI) med donorsæd er en populær behandlingstype, hvor donorsæd placeres direkte i livmoderen under ægløsningen. Under IUI placeres sæden dermed tættere på ægget, hvilket øger chancerne for befrugtning. IUI er relativt enkelt, men skal udføres af en sundhedsperson. For nogle vurderes det, at chancerne for graviditet er større, hvis der gives hormonbehandling. Hormonbehandlingen hjælper med at regulere ægproduktionen og/eller ægløsningstidspunktet.
Hvem er IUI med donorsæd relevant for?
- Enlige kvinder eller par af samme køn: De bedste kandidater til IUI er raske, unge kvinder uden fertilitetsproblemer og med åbne æggeledere. Hvis der ikke er mistanke om fertilitetsproblemer, er der gode chancer for at blive gravid ved IUI med donorsæd.
- Par med mandlige fertilitetsproblemer: Hvis en mandlig partner har lav sædkvalitet eller andre fertilitetsudfordringer, kan IUI med donorsæd være en effektiv løsning.
Læs mere om IUI med donorsæd behandling her.
IVF med donorsæd
IVF med donorsæd består af flere trin. Først bruges fertilitetsmedicin til at stimulere ægproduktionen og øge antallet af modne æg. Æggenes udvikling overvåges ved hjælp af ultralydsscanninger, og når æggene er klar, tages de ud og befrugtes hos Cryos Clinic. De befrugtede æg fryses ned og lægges op i livmoderen i en senere cyklus. Befrugtningen sker i laboratoriet ved hjælp af IVF eller ICSI. Hvis IVF med donorsæd er relevant for dig, vil vores erfarne personale rådgive dig gennem hele processen.
Hvem er IVF med donorsæd relevant for?
- Lav ægreserve: IVF anbefales ofte til kvinder med lav ægreserve, da det forbedrer chancerne for at opnå graviditet.
- Kvinder med lukkede æggeledere eller andre fertilitetsproblemer: IVF omgår æggelederne, hvilket gør det til en effektiv løsning for kvinder med problemer med æggelederne eller med andre forhold, der påvirker deres reproduktionssystem.
- Personer og par med flere mislykkede ICI- eller IUI-forsøg: Hvis der ikke er opnået graviditet efter flere IUI- eller ICI-forsøg, bliver IVF med donorsæd ofte anbefalet som det næste skridt.
Læs mere om IVF med donorsæd behandling her.

Behandling med donoræg
Ved behandling med donoræg befrugtes æg fra en donor med sæd i vores laboratorium. Herefter overføres det befrugtede æg til den person, som skal bære graviditeten. Sæden leveres af dig eller din partner. Befrugtningen kan ske ved hjælp af IVF eller ICSI.
Før behandlingen kan begynde, skal du eller din partner oprette et sæddepot for at sikre, at I har nok sæd til hele behandlingen.
Der er ingen ventetid på behandling med donoræg, men da vores ægdonorer er det, der kaldes "Upon Request", kan ægdonationsprocessen først påbegyndes, når du har valgt donor og bestilt en behandling med donoræg. Følg linket for at læse mere om, hvordan du bestiller donoræg.
Hvem er behandling med donoræg relevant for?
- Kvinder med dårlig ægkvalitet: Hvis dine æg ikke er egnede til befrugtning, er donoræg et godt alternativ til at opnå graviditet. Dårlig ægkvalitet kan skyldes medicinske tilstande, der har påvirket fertiliteten, aldersrelateret fald i ægkvaliteten, eller en tidligere operation på æggestokkene.
- Kvinder med genetiske sygdomme: Hvis du ved, at du har en øget risiko for at videregive alvorlige genetiske sygdomme til dit barn, kan du overveje at bruge donoræg i stedet for dine egne æg.
- Personer og par med flere mislykkede fertilitetsbehandlinger: Hvis du/I tidligere har forsøgt gentagne behandlinger med egne æg uden at opnå graviditet, kan brug af donoræg øge chancerne for succes.
Læs mere om behandling med donoræg her.
Dobbeltdonation
Dobbeltdonation er en avanceret behandling, der både indebærer brug af donoræg og donorsæd. Under dobbeltdonation befrugtes donoræg med donorsæd i vores laboratorium. De befrugtede æg overføres herefter ét ad gangen til livmoderen hos den, der forsøger at blive gravid. Denne behandlingstype indebærer hormonstimulation for at forberede livmoderen på graviditet.
Der er ingen ventetid på behandling med donoræg, men da vores ægdonorer er det, der kaldes "Upon Request", kan ægdonationsprocessen først påbegyndes, når du har valgt donor og bestilt en behandling med donoræg.
Hvem er dobbeltdonation relevant for?
- Par med både mandlige og kvindelige fertilitetsproblemer: Dobbeltdonation er en mulighed for par, der kæmper med både mandlig og kvindelig infertilitet. Det kan også være en løsning, hvis alle tidligere behandlinger har slået fejl.
- Enlige kvinder med alvorlige fertilitetsproblemer: Hvis du bruger en sæddonor og ikke har nogen æg, der er egnede til befrugtning, f.eks. på grund af alder, medicinske tilstande eller genetiske sygdomme, er dobbeltdonation nødvendig for at opnå graviditet.
Læs mere om dobbeltdonation her.