partneraegdonation

Partnerægdonation

Partnerægdonation er en behandlingstype målrettet lesbiske par. Fra 1. Januar 2025 tilbyder vi partnerægdonation på Cryos Clinic.

Partnerægdonation, også kendt som dobbeltdonation, ROPA, eller shared motherhood, minder om traditionel  IVF med donorsæd. Forskellen er, at ved partnerægdonation leverer den ene partner ægget, mens den anden bærer graviditeten.

Book en gratis konsultation hos Cryos Clinic, hvor I sammen med vores sundhedspersonale kan vurdere, om partnerægdonation er det rette valg for jer. På baggrund af en samtale om jeres fertilitet, livsstil og menstruationscyklus udarbejder vi sammen en personlig behandlingsplan, der passer til jeres behov og præferencer.

OBS: Inden I går videre, skal I være opmærksomme på, at Cryos Clinic ifølge dansk lovgivning kun må behandle kvinder frem til, at de fylder 46 år.

Gravid lesbisk par efter partnerægdonation hos Cryos Clinic

Hvad er partnerægdonation?

Partnerægdonation er en fertilitetsbehandling for lesbiske par, hvor den ene partner leverer ægget, og den anden bærer graviditeten.

Processen starter med hormonstimulation for at øge ægproduktionen hos den kvinde, der skal levere æg til behandlingen. Når de er klar, tages æggene ud fra æggestokkene og befrugtes med donorsæd i laboratoriet, hvor de herefter bliver dyrket i 5-6 dage. Det mest velegnede æg kan så lægges op i partnerens livmoder i den næste cyklus.

Der overføres ét æg ad gangen for at minimere sundhedsrisici forbundet med flerfoldsgraviditeter. Hvis der opnås flere befrugtede æg af høj kvalitet, kan disse nedfryses og opbevares til senere brug.

Hvad koster partnerægdonation?

Prisen pr. behandling med partnerægdonation på Cryos Clinic starter ved EUR 6.525 (inkl. moms). Med i prisen er den donorsæd, der skal bruges i behandlingen. I skal derfor bare tage stilling til, hvilken sæddonor I ønsker at bruge.

Se vores prisliste over behandlinger med donorsæd her..

Screeningtests inden partnerægdonation hos Cryos Clinic

Begge partnere:

  • Klamydia/Gonoré: I skal begge testes for klamydia og gonorré, før I påbegynder behandlingen. Hvis testresultaterne er positive, skal I behandles, før I påbegynder partnerægdonation.
  • Ultralydsskanning: I skal have foretaget en ultralydsskanning hver, inden behandlingen starter. Ultralydsscanningen kan enten udføres af egen gynækolog eller hos Cryos Clinic.
  • Screening for HIV og Hepatitis B og C: Screening for HIV, Hepatitis B og C er obligatorisk for den partner, der leverer æggene, og anbefales også for den partner, der skal bære graviditeten

Kun modtagerpartner (den der skal bære graviditeten):

  • Celleprøve fra livmoderhalsen: Der skal være taget en normal celleprøve inden for de seneste to år, før behandlingen påbegyndes. Hvis du har fået konstateret en dysplasi, skal denne være behandlet, før du påbegynder partnerægdonation.
  • Røde hunde: Immunitet mod røde hunde (rubella) skal bekræftes før behandling. Hvis din immunitetsstatus er ukendt, kan en blodprøve afgøre, om du er immun over for røde hunde.

Guide til partnerægdonation hos Cryos Clinic

Her er en trin-for-trin guide til processen for partnerægdonation hos Cryos Clinic:

  • Indledende konsultation: Inden vi kan planlægge behandling med partnerægdonation, skal I udfylde vores online kontaktformular og få adgang til vores online patientsystem. Her vil I blive bedt om at udfylde et detaljeret spørgeskema, hvorefter vi aftaler en tid til en gratis indledende konsultation med en af vores erfarne sundhedsprofessionelle. Sammen gennemgår vi jeres sundhedshistorik og den anbefalede behandlingsplan. Klik her for at komme i gang.
  • Hormonstimulation: Hvis vi i fællesskab beslutter at gå videre med partnerægdonation, anbefaler vi, at I - før vi planlægger det videre behandlingsforløb - besøger Cryos Clinic i Aarhus til en ultralydsskanning af den partner, der skal levere æggene. Alternativt kan I – for egen regning – få foretaget scanningen hos eksempelvis en gynækolog tættere på, hvor I bor. Selve hormonstimulationen består af hormonindsprøjtninger, I selv foretager derhjemme.
  • Bestil behandling med donorsæd: Før I fortsætter til selve behandlingen, skal I vælge en sæddonor og bestille en behandling med donorsæd via vores hjemmeside. Send os en mail, hvis I har spørgsmål til, hvordan og hvornår I skal bestille behandlingen.
  • Ultralydsscanninger: Efter 8-10 dage med hormonindsprøjtninger skal den af jer, der leverer æggene, have endnu en scanning for at se, hvordan kroppen reagerer på hormonerne. Nogle vil skulle tage hormoner i flere dage, imens andre på dette tidspunkt er klar til at tage ægløsningssprøjten og få planlagt tid til ægudtagning.
  • Ægudtagning: Når æggene er modne, foretages ægudtagningen af en fertilitetslæge i Cryos Clinic.
  • Befrugtning: Efter ægudtagningen gør en embryolog æggene klar til befrugtning i laboratoriet. Ved IVF placeres donorsæd sammen med æggene i en petriskål, hvorefter det forhåbentlig lykkes sædcellerne at befrugte æggene. Benyttes ICSI-metoden, placerer embryologen omhyggeligt én sædcelle inde i ægget.
  • Ægoplægning: Hvis et eller flere befrugtede æg udvikler sig som håbet, vil de på dag 5 eller 6 have udviklet sig til såkaldte blastocyster. Når æg når dette stadie, kan de af en fertilitetslæge lægges op i livmoderen på den partner, der skal bære graviditeten. Forhåbentlig sætter ægget sig fast og udvikler sig til en graviditet. Hvis der er mere end ét befrugtet æg, kan de resterende nedfryses og bruges til senere behandlinger eller søskende. 

Efter behandlingen

I kan som udgangspunkt vende tilbage til jeres hverdag som normalt efter både ægudtagning og ægoplægning.

To uger senere skal I tage en graviditetstest for at se, om behandlingen var vellykket. Selvom det kan være fristende, anbefaler vi, at I ikke tager en graviditetstest, før de to uger er gået, da nogle typer af fertilitetsmedicin kan give en falsk positiv test, hvis man tester for tidligt.

Er graviditetstesten positiv to uger efter behandlingen, tilbyder vi en gratis graviditetsscanning på klinikken ca. tre uger senere (i graviditetsuge 7). Forhåbentlig vil scanningen her bekræfte en graviditet.
Hvis I ikke bliver gravide, planlægger vi den næste behandling i fællesskab. Vores sundhedspersonale vil også kunne vejlede jer om andre behandlingsmuligheder, hvis der er behov for dette.

Bestilling af donorsæd

Hos Cryos Clinic tilbyder vi partnerægdonation med donorsæd fra Cryos International, verdens største sædbank. Med mere end 1.000 donorer kan I finde det helt rigtige match til jeres familie. For at sikre sporing, leverer Cryos kun sæd til autoriserede klinikker såsom Cryos Clinic, i overensstemmelse med dansk lovgivning. Se vores guide til bestilling af behandling med donorsæd her.

Ofte stillede spørgsmål om partnerægdonation

Er dobbeltdonation lovligt?

Dobbeltdonation for lesbiske, også kaldet partnerægdonation, bliver lovligt i Danmark fra 1. januar 2025. Hidtil har dobbeltdonation kun været tilladt, hvis der var sundhedsfaglig begrundelse for brug af dobbeltdonation. Når lovgivningen træder i kraft, kan I få behandling hos Cryos Clinic i Aarhus, men I kan allerede nu kontakte os og høre mere om partnerægdonation.

Hvad koster partnerægdonation?

Prisen for partnerægdonation hos Cryos Clinic starter ved EUR 6.525 (inkl. moms) og inkluderer donorsæd.